Introduktion
Netflix er "controller" i forbindelse med personoplysninger. Det betyder, at vi er ansvarlige for at afgøre, hvordan vi bruger de personoplysninger, vi har om dig. I henhold til lovgivningen om databeskyttelse er vi forpligtet til at fortælle dig om disse oplysninger i denne privatlivsmeddelelse.
Denne privatlivsmeddelelse gælder for alle medvirkende og crew både under og efter din relation med os. Denne meddelelse er ikke en del af en kontrakt om at levere tjenester. Vi kan opdatere denne meddelelse når som helst, og vi vil informere dig om væsentlige ændringer.
Det er vigtigt, at du læser denne meddelelse sammen med alle øvrige privatlivsdokumenter, vi eventuelt leverer ved specielle lejligheder, når vi indsamler og behandler oplysninger om dig, så du ved, hvordan og hvorfor vi bruger sådanne oplysninger.
Sådan vil vi behandle dine personoplysninger
Netflix vil kun bruge dine personoplysninger, når det er tilladt i henhold til gældende lovgivning om databeskyttelse. Vi vil primært behandle dine personoplysninger i forbindelse med produktion, distribution og kommercialisering af den produktion, du er involveret i.
Formålene med, at Netflix behandler dine personoplysninger og det gældende juridiske grundlag, er som følger:
Formål |
Juridisk grundlag |
Ledelse og personaleadministration: herunder ledelse af arbejdsaktiviteter og personale generelt, herunder evalueringer og projektledelse; arrangering af forretningsrejser; indsamling af revisionsspor og andre rapporteringsværktøjer; vedligeholdelse af poster vedrørende forretningsmæssige aktiviteter; budgettering, økonomisk ledelse og rapportering; kommunikation; og overvågningsaktiviteter (inklusive opsyn over telefon, e-mail, internet og andre Netflix-ressourcer); og udførelse af interne undersøgelser |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en kontrakt, du er en del af; og/eller nødvendigt i henhold til vores (eller en tredjeparts) legitime interesser, og hvor dine frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder ikke tilsidesætter disse interesser; nødvendige for at beskytte dine vitale interesser |
Administration af løn og frynsegoder:herunder betalingsadministration; administration og udbetaling af løn og løngennemgang, salærer og andre belønninger som f.eks. aktieoptioner, aktietildelinger, bonusser, sundhedsordninger, pensioner og opsparingsordninger; og overholdelse af andre kontraktmæssige frynsegoder og lån |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en kontrakt, du er en del af |
Planlægning og fordeling af arbejde: herunder udførelse af arbejdsstyrkeanalyse og planlægning; og tildeling af Netflix-aktiver og personale |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en kontrakt, du er en del af; og/eller nødvendigt i henhold til vores (eller en tredjeparts) legitime interesser, og hvor dine frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder ikke tilsidesætter disse interesser; nødvendige for at beskytte dine vitale interesser |
Personaleledelse: herunder ledelse og administration af uddannelse, orlov, forfremmelser og overførsler; og administration af coaching, disciplinærsager og opsigelser; drift og administration af it- og kommunikationssystemerne; og administration af fusioner, overtagelser og reorganiseringer eller afskedigelser |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en kontrakt, du er en del af; og/eller nødvendigt i henhold til vores (eller en tredjeparts) legitime interesser, og hvor dine frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder ikke tilsidesætter disse interesser; nødvendige for at beskytte dine vitale interesser |
Kommunikation (inklusive nødstilfælde): herunder håndtering af kommunikation med medvirkende og crew; levering af referencer; sikring af forretningsudvikling; beskyttelse af helbred og sikkerhed for medvirkende, crew og andre; beskyttelse af it-infrastruktur, kontorudstyr og anden ejendom; og håndtering af kommunikation i nødstilfælde |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en kontrakt, du er en del af; og/eller nødvendigt i henhold til vores (eller en tredjeparts) legitime interesser, og hvor dine frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder ikke tilsidesætter disse interesser; nødvendige for at beskytte dine vitale interesser |
Overholdelse af krav: herunder overholdelse af gældende juridiske eller andre krav i forbindelse med f.eks. indkomstskat og nationale forsikringsfradrag; bogførings- og rapporteringsforpligtelser; udførelse af revision; overholdelse af retshåndhævende myndigheder og lignende anmodninger i henhold til gældende lovgivning; forsvar af juridiske rettigheder og tiltag; forsvar ved tvister og administration af eventuelle interne klager eller krav; og overholdelse af interne politikker og procedurer |
Behandling af dine personoplysninger er: nødvendigt for at overholde en juridisk eller regulatorisk forpligtelse |
Vi vil muligvis også indsamle og anvende "særlige kategorier" af dine personoplysninger (tidligere kaldet "følsomme personoplysninger"), hvilket vil sige personoplysninger relateret til fagforeningsmedlemskab, helbred, straffeattest, etnicitet, religion, seksualitet eller politiske overbevisning. Hvor sådanne personoplysninger kræves, vil vi kun behandle dem som følger:
- når vi har dit udtrykkelige samtykke;
- når det er nødvendigt for at overholde vores forpligtelser eller udøve vores rettigheder i forbindelse med ansættelse, social sikkerhed eller lovgivning om social beskyttelse eller kollektiv overenskomst;
- når det er nødvendigt for at vurdere din arbejdskapacitet;
- når det er nødvendigt i forbindelse med væsentlig offentlig interesse;
- når det kræves i forbindelse med en specifik juridisk forpligtelse; eller
- når du udtrykkeligt har gjort disse oplysninger tilgængelige for os.
Videregivelse af dine personoplysninger
Vi vil muligvis videregive dine personoplysninger til vores associerede virksomheder, koncernvirksomheder og visse tredjeparter, så de kan behandle dine personoplysninger på vores vegne. I hvert enkelt tilfælde vil vi sikre, at alle sådanne parter kun behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med denne Privatlivsmeddelelse.
Vi vil muligvis også videregive dine personoplysninger i følgende tilfælde:
- hvor vi mener, det vil være nødvendigt for at beskytte vores rettigheder, ejendom, sikkerhed, produktion, medvirkende og crew eller offentligheden;
- for at gennemføre kontrakter eller politikker vi har indgået med dig;
- for at undersøge og forsvare os eller andre mod krav eller beskyldninger fra tredjepart og
- i relation til en forretningstransaktion som f.eks. en fusion, ændring af bestemmende indflydelse eller salg af aktiver.
Når vi ved videregivelse af oplysninger til andre overfører personoplysninger til lande uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og andre regioner med en omfattende databeskyttelseslovgivning, sikrer vi, at oplysningerne overføres i overensstemmelse med denne privatlivsmeddelelse og i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove.
Opbevaring af oplysninger
Netflix vil kun opbevare dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at overholde de formål, vi indsamlede dem til, herunder med det formål at imødekomme juridiske, regnskabsmæssige eller rapporteringsmæssige krav. Når vi bestemmer, hvad der er en passende opbevaringsperiode for personoplysninger, overvejer vi personoplysningernes mængde, natur og følsomhed, den potentielle risiko for skade som følge af uautoriseret brug eller videregivelse af dine personoplysninger, formålene med at vi behandler dine personoplysninger, hvorvidt vi kan opnå formål på anden måde og de gældende juridiske krav. Bemærk, at vi altid gemmer en registrering af alle, der er involveret i produktionen.
Din pligt til at fortælle os om ændringer
Netflix er forpligtet til at sikre, at de personoplysninger, vi har om dig, altid er nøjagtige og opdaterede. Vi beder dig derfor om at underrette os så hurtigt som muligt, hvis dine personoplysninger ændrer sig, mens du har en relation til os.
Dine rettigheder
Du kan bede om adgang til dine personoplysninger eller rette og opdatere ikke-ajourførte eller unøjagtige personoplysninger, vi har om dig. Du kan protestere mod behandlingen af dine personoplysninger, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger eller bede os om at overføre dine personoplysninger; hvis vi har indsamlet og behandler dine personoplysninger med dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage; tilbagetrækning af dit samtykke vil ikke berøre lovligheden af en behandling, vi har foretaget forud for din tilbagetrækning, ligesom den heller ikke vil berøre behandlingen af dine personoplysninger foretaget i henhold til andre lovlige udgangspunkter for behandling end samtykke; du har ret til at klage til en datatilsynsmyndighed om vores indsamling og brug af dine personoplysninger.
Hvis du vil sende anmodninger, eller hvis du har spørgsmål om, hvordan vi behandler personlige oplysninger, bedes du kontakte vores databeskyttelsesmedarbejder/kontor for beskyttelse af privatlivets fred. Hvis du kontakter vores databeskyttelsesmedarbejder/kontor for beskyttelse af privatlivets fred, skal du huske at fortælle, hvilken eller hvilke produktioner du var tilknyttet: netflixdpo@netflix.com. Vi besvarer alle henvendelser, vi modtager fra personer, som ønsker at håndhæve deres databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove. Vi kan afvise anmodninger, som er urimelige, eller som ikke er påkrævede i henhold til lovgivningen, herunder anmodninger, som vil være ekstremt upraktiske, kan kræve en uforholdsmæssig stor teknisk indsats eller kan udsætte os for driftsmæssige risici.
Du skal ikke betale et gebyr for at få adgang til dine personoplysninger (eller for at udøve andre af dine rettigheder). Vi vil dog muligvis opkræve et rimeligt gebyr, hvis din anmodning om adgang er tydeligt ubegrundet eller overdrevet. Alternativt vil vi muligvis afvise anmodningen i sådanne tilfælde.
Bemærk, at ovenstående rettigheder ikke er absolutte, og at der kan være omstændigheder, hvor vi ikke er i stand til at imødekomme din anmodning (helt eller delvist). I sådanne tilfælde vil vi forklare, hvorfor vi ikke kan imødekomme anmodningen.
Vi vil muligvis anmode om specifikke oplysninger fra dig til at hjælpe os med at bekræfte din identitet og sikre din adgangsret til oplysningerne (eller ret til at udøve en hvilken som helst anden af dine rettigheder). Dette er endnu en passende sikkerhedsforanstaltning for at sikre, at personoplysninger ikke bliver videregivet til en person, der ikke har ret til at modtage dem.
Ret til at trække samtykke tilbage
I de begrænsede tilfælde, hvor du kan have givet dit samtykke til indsamling, behandling og overførsel af dine personoplysninger til et bestemt formål, har du ret til at trække dit samtykke til den specifikke behandling tilbage når som helst. Hvis du vil trække dit samtykke tilbage, bedes du kontakte os (du finder kontaktoplysningerne i slutningen af denne privatlivsmeddelelse). Når vi har modtaget meddelelsen om, at du har trukket dit samtykke tilbage, vil vi ikke længere behandle dine oplysninger i forbindelse med det eller de formål, der oprindeligt blev aftalt, medmindre vi har et andet juridisk grundlag for at gøre det, hvilket vi i givet fald vil fortælle dig om, når vi svarer dig. Bemærk dog, at vi i de fleste tilfælde ikke er afhængige af dit samtykke for at behandle dine personoplysninger.
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål i forbindelse med dine personoplysninger, eller hvordan de bliver behandlet af Netflix, bedes du kontakte vores databeskyttelsesmedarbejder/kontor for beskyttelse af privatlivets fred på nedenstående e-mailadresse. Hvis du kontakter vores databeskyttelsesmedarbejder/kontor for beskyttelse af privatlivets fred, skal du huske at fortælle, hvilken eller hvilke produktioner du var tilknyttet:
Netflix' databeskyttelsesmedarbejder: netflixdpo@netflix.com